Hej!
Mit navn er Katrine Birk, og hele mit liv har jeg praktiseret og uddannet mig inden for alternativ behandling og personlig udvikling. Du kan finde hele min uddannelsesmæssige baggrund her.
Jeg har skabt ‘Tryk & Glad’-universet, hvor jeg har udgivet 6 bøger, en app og en masse selvhjælpsvideoer, som mange benytter sig af via YouTube, her på min hjemmeside og på diverse sociale medier.
Derudover har jeg stiftet uddannelsen til Holistisk Energiterapeut & Mentor og Tryk & Glad Behandler. Her uddanner jeg de dejligste mennesker til at udføre kærlige, intuitive og effektive behandlinger på både voksne, børn og babyer. Jeg har indtil videre uddannet over 200 sjæle og haft endnu flere på kurser og workshops.
Jeg afholder også kurser, workshops og nogle gange større events inden for både alternativ behandling, energiarbejde og personlig udvikling. Med hjertet først, motiveret af glæde og begejstring, elsker jeg at skabe nye ting og føre idéer ud i livet.
Jeg har skabt ‘Tryk & Glad’-universet, hvor jeg har udgivet 6 bøger, en app og en lang række selvhjælpsvideoer.
Selvstændig behandler som 18-årig
Jeg har altid beskæftiget mig med alternativ behandling og personlig udvikling. Derfor kunne jeg også starte op som selvstændig behandler allerede som 18-årig. Jeg har haft min egen klinik i mange år og gjort mig en masse erfaringer om, hvad der virker, og hvad der ikke virker for folk, når de døjer med ubalancer. De erfaringer er jeg meget passioneret omkring at give videre i dag. Både når jeg uddanner behandlere, men også når jeg guider andre i, hvordan man kan bruge zoneterapi og akupressur hjemme til voksne og børn.
Teamet bag min virksomhed
Jeg er langt fra alene om at skabe alle de her ting. Jeg har en assistent, som jeg elsker overalt på jorden, Ida Hjære Langkjær, som er kvinden bag mine mails og alt andet praktisk i min virksomhed. Derudover har jeg min power-PR-kvinde Sofie Winther Askgaard, som hjælper mig med at sprede budskabet ud til hele landet, lave hjemmebehandlingsguides og skrive artikler i magasiner og andre medier. Jeg har også min elskede kursus- og uddannelsesassistent Nanuka, som altid er min højre hånd, når jeg afholder kurser, workshops og uddannelser. Samt mange flere der hjælper mig hist og her, når jeg afholder noget.
4 børn på 50 kvadratmeter
Jeg bor i et lille hyggeligt kolonihavehus med min dejlige kæreste Casper, alle vores mange børn – og alle de andre mennesker, som også har hus i vores haveforening. Til sammen har vi 4 piger i alderen 4, 6, 7 og 8 år – der er gang i den, hvilket er noget af det mest hyggelige og lærerige i livet.
Vores værdier som familie er, at alle skal have lov til at udtrykke sig frit og have det, som man har det, uden det bliver dømt som ‘rigtig’ eller ‘forkert’. Ingen følelser er forbudte, og alle skal have lov til at udtrykke deres inderste. Hos os skal alle nemlig være ligeværdige, selvom det er de voksne, der bestemmer. Der skal være plads til frihed, leg, sjov, hygge og kærlighed. At alle trives, føler sig set, elsket og værdsat er en kæmpe interesse og prioritet hos mig. Derfor har jeg også taget flere kurser og uddannelser inden for familievejledning, og jeg er lige nu i gang med en længere uddannelse som familieterapeut.
Hjemme hos os skal alle have lov til at udtrykke sig frit og have det, som man har det, uden det bliver dømt som ‘rigtigt’ eller ‘forkert’.
Du har poweren
Jeg arbejder ud fra grundtanken om, at vi alle er i stand til at heale og helbrede os selv og andre. Vi er født med en masse naturlige gaver fra kroppen i form af tilgængelige zoner og akupunkturpunkter, og jeg ønsker, at alle skal kende til de gavnlige virkninger, vi kan skabe ved at trykke på vores egen krop. Derudover elsker jeg også at vise mennesker vejen til at tage poweren hjem i deres eget liv og skabe alt det, de drømmer om.
Jeg mener, at vi alle er i stand til at heale og helbrede os selv og andre, og derfor ønsker jeg, at alle skal kende til de gavnlige virkninger, vi kan skabe ved at trykke på vores egen krop.
Følg mig på Instagram
Jeg deler mange bidder af mit liv, mine holdninger, mine erfaringer og også en masse ligegyldigt fjolleri på min instagram @katrine_birk – du er totalt velkommen til at følge med i mit univers, hvis du synes, det er spændende.
Comments are closed